Der er nogle ulemper og begrænsninger forbundet med aktiv cellebalancering, som har bidraget til dens begrænsede anvendelse på visse markeder. Disse omfatter:
Kompleksitet og omkostninger: Aktiv cellebalancering kræver yderligere komponenter, såsom koblingsenheder og kontrolkredsløb, hvilket kan øge kompleksiteten og omkostningerne ved batteristyringssystemet (BMS). Den ekstra kompleksitet kan kræve mere sofistikerede design- og fremstillingsprocesser, hvilket resulterer i højere produktionsomkostninger. Dette kan gøre aktiv cellebalancering mindre økonomisk rentabel til visse applikationer, især dem med omkostningsfølsomme krav.
Effektivitet og krafttab: Aktiv cellebalancering involverer overførsel af energi mellem celler, hvilket kan resultere i energitab. Selve energioverførselsprocessen forbruger noget strøm, som afgives som varme. Dette kan reducere batterisystemets samlede effektivitet. I applikationer, der prioriterer energieffektivitet eller har strenge krav til termisk styring, kan effekttabet forbundet med aktiv balancering være en begrænsning.
Elektrokemisk mismatch: Aktiv cellebalancering er afhængig af at overføre energi mellem celler for at udligne deres ladningsniveauer, hvilket kan introducere yderligere stress på cellerne. I visse scenarier, såsom når celler har betydelige forskelle i kapacitet eller intern modstand, kan energioverførselsprocessen muligvis ikke fuldt ud adressere det underliggende elektrokemiske misforhold mellem celler. Dette kan føre til suboptimal balancering og begrænset effektivitet af aktiv cellebalancering.
Skalerbarhed og grænseflader: Aktive cellebalanceringsmetoder kan være mere udfordrende at skalere op til store batteripakker eller systemer med et højt antal celler. Koordinering af afbalanceringen af adskillige celler samtidigt kan blive kompleks, hvilket kræver omhyggelig design og koordinering. Derudover kan integration af aktiv balancering med andre batteristyringsfunktioner, såsom spændingsovervågning eller sikkerhedsfunktioner, udgøre tekniske udfordringer med hensyn til systemintegration og kompatibilitet.
På trods af disse begrænsninger er aktiv cellebalancering fortsat et område for forskning og udvikling. Løbende fremskridt inden for teknologi og bestræbelser på at reducere omkostningerne kan hjælpe med at overvinde disse begrænsninger, hvilket fører til en bredere anvendelse af aktiv cellebalancering i fremtiden.